Lad hesten vise dig vejen til tydelig og troværdig kommunikation
Kurset er for jer, der som gruppe skal have udviklet jeres kompetencer indenfor kommunikation og ledelse. I kan være en ledergruppe, et team, en afdeling, en institution eller tilsvarende.
I skal udføre små øvelser med en islandsk hest – ikke ride. En hest vælger kun en leder, den har tillid til og kan stole på – ligesom vi mennesker gør det. Når hesten tror på dig som leder, vil den udføre øvelserne sammen med dig uden tøven. Hvis du ikke er troværdig, vil den ignorere dig, og finde på noget andet.
Hesten aflæser dig øjeblikkeligt og viser det. Derfor er du aldrig i tvivl om din kommunikation virker. Du kan hele tiden justere og opdage, hvordan dit kropssprog, din energi, din selvsikkerhed og evne til at aflæse situationen påvirker jeres samarbejde.
Når vi arbejder med hestene, får vi nye perspektiver på det der udfordrer os i hverdagen. Det er ofte svært på forhånd at vide hvad disse udfordringer er, men samarbejdet med hesten vil vise det.
Vi laver små øvelser med hestene som hjælper os til refleksion, selverkendelse og læring. Undervejs gennem øvelserne snakker vi om hvordan du kan gøre dit lederskab mere troværdigt og tydeligt.
Kurset tilpasses jer
Et kursus kan vare få eller flere timer. Afhængigt af jeres mål med kurset kan vi tilpasse det, så det f.eks. matcher jeres tema og de øvrige rammer for jeres arrangement. Det er muligt at få forplejning i vores smukke orangeri. Hvis I vil have et dagsprogram, kan vi arrangere flere aktiviteter, f.eks. i skoven ved siden af.
Målet med kurset kan f.eks. være at:
- Øve jer i at finde det naturlige lederskab.
- Træne jeres evne til at lytte og respondere.
- Styrke jeres troværdighed i kommunikationen med andre.
- Forbedre samarbejdet i jeres teams.
- Øve jer i at spille hinanden bedre.
- Træne at være tydelige i jeres kommunikation.
Kursus forløb
Kurset varer typisk omkring 3 timer, men kan gøres længere eller kortere. Det afhænger af jeres øvrige planer, og jeres forventninger til udbyttet af kurset.
Teori
Alle forløb starter med en introduktion. I får et kort oplæg om kommunikation, kropssprog og lighederne mellem heste og mennesker når vi skal kommunikere. Så er I godt klædt på, og klar til at gå igang med øvelserne.
Træning
Du skal udføre små øvelser med hesten – du skal ikke ride. Hesten aflæser dig, og giver øjeblikkelig feed-back. Derfor er du aldrig i tvivl om din kommunikation virker. Du kan hele tiden justere og blive bedre. Gennem hele kurset vejleder jeg, og vi snakker løbende om, hvordan du kan forbedre din kommunikation.
Evaluering
Som afslutning på kurset samler vi erfaringerne op og drøfter, hvordan jeres nye viden og (selv)erkendelser kan bringes med videre herfra.
Vi samles i vores smukke orangeri hvor der bliver tid og ro til reflektioner.

Hvem kan være med?
Det kræver ikke specielle forudsætninger at deltage, alle kan være med.
Kurset foregår udendørs på en smukt beliggende bane. Alle hestene er rolige og venlige, så der er ingen sikkerhedsmæssige risici. Man rider ikke på hestene, alle øvelser sker ved at gå sammen med hesten.
I tvivl om kurset er for jer?
Alle grupper kan blive bedre. Dette kursus giver mulighed for at sætte fokus på det I mener kunne være relevant for netop jeres gruppe. I får en anderledes, positiv og lærerig oplevelse som I vil huske meget længe.
Skriv eller ring til mig og lad os drøfte, hvordan kurset kan tilpasses jer.
Har I brug for mere?
Ovenstående kursus kan kombineres med andre aktiviteter i Ringe området. Det kan være aktiviteter med et fagligt indhold, eller aktiviteter som udfordrer jer på andre måder, f.eks. i naturen eller andre fysiske aktiviteter.
Hvis jeres arrangement er over flere dage, kan I bo på én af de smukke midtfynske herregårde Boltinggård eller Tøystrup. Her er også konferencefacilitter, hvor I kan afholde interne møder og seminarer.
Jeg er gerne behjælpelig med at arrangere jeres ophold. Skriv eller ring til mig om jeres tanker og ønsker, så finder vi den bedste løsning.
Her 2 eksempeler på et kursus:
9.00 – 9.30 Introduktion til Kommunikation og lederskab
9.30 – 11.00 Øvelser med hestene
11.00 – ca. 12.30 Opsamling på kurset og afslutning med sandwich.
————————————————————————–
15.00 – 15.30 Introduktion til Kommunikation og lederskab.
15.30 – 17.00 Øvelser med hestene.
17.00 – ca. 18.30 Opsamling på kurset og afslutning med hjemmelavede pizza.